Snusket vejr til nybegynderroning på Houget/Gisseløre

21. oktober 2026 00:13 , af Lars Rohrmann

Nybegynderroning 201026

Hej alle sammen

Til dagens nybegynderroning på Houget/Gisseløre, var vi oprindeligt 10 tilmeldte, men fik afbud fra Lise, Marianne, Kim og Patrick.

Patrick er den ene af de helt nye, der skulle have været med ud at prøve havkajak for første gang, men han havde ikke fået sin våddragt endnu, så det er jo forståeligt at han sprang over idag, så vi håber at se Patrick tirsdag i næste uge, samme tid og sted.

Vejret i dag var lidt blæsende og generelt lidt vådt og snusket.

Det afholdt dog ikke os andre seks fra, at tage en tur på vandet, Marianne og Thomas fik hurtigt nok af bølger og vind, Marianne gik på land med det samme og det jo det helt rigtige når man ikke føler sig tryg, det skal nok komme Marianne, Thomas lå og legede lidt inde under land, hvor der var læ og så gik han op til Marianne.

Teresa, Rita, Jim og jeg tog en tur rundt i Houget og hen til havnen, igennem Svanehullet hvor vandstanden i dag var så lav, at man dårligt nok behøvede at bøje sig for at komme igennem.

Efter en rundtur i havnen tog vi samme vej tilbage, dog krydsede vi over sejlrenden før Gisseløre, for afvekslingens skyld og fik øvet kryds af en sejlrende.

Så gik turen ind mod sejlklubben og ind under den lave bådebro, hvor man lige efter, kun lige kan kante sig igennem.

Da vi kom tilbage, stod Marianne og Thomas klar til at hjælpe os op, bukke og vaskegrej var sat frem, så blev der vasket og tørret, pakket trailer og så var det tid til kaffe, the, varm cacao, chokokiks og masser af hygge i skæret af lyset fra traileren.

Det var en kæmpe fornøjelse, at have Jim med for første gang, det var tydeligt at se du har roet kajak tidligere i livet, det gjorde du virkelig godt, selvom det er en hel del år siden, vi glæder os til at se dig igen på tirsdag og håber også at du tager Patrick med.

I morgen er der Klubroning på Vesterlyng Strand, ind til videre ser vejret lovende ud, vi glæder os til turen.

Næste uge er den sidste i denne sæson, der er fuld plade på aktiviteter, så vi håver at vejret er med os.

Tusind tak, for en fantastisk tur.

 

Hilsen

Lars